varmepumpe – hvad du bør vide omkring varmepumper

alt-hvad-du-boer-vide-omkring-varmepumper

Hvad er en varmepumpe?

En varmpepumpe er et apparat, som der på samme tid afgiver varme og suger fugt ud ved at trække varmenergi ud af luften.

Hvordan virker en varmepumpe?

Man kan faktisk sige, at en varmepumpe fungerer som et omvendt køleskab. Kompressoren i varmepumpens udedel indsamler og lagrer den varme, som der naturligt findes i luften. Efterfølgende overføres varmen til indedelen, som opvarmer luften i boligen. Selv om der er frostgrader udenfor, så findes der stadig varme i udeluften, som varmenpumpen kan udnytte. Desuden kan en varmepumpe også fungere som et effektivt afkølingsanlæg på varme sommerdage, idet en varmepumpe også kan anvendes som et aircondition anlæg.

Hvor skal en varmepumpe placeres?

En varmepumpe består af to dele: En indedel, og en udedel. Varmepumpens indedel placeres, hvor du har det største varmebehov. Det vil typisk være i stuen, køkkenet/alrummet. Varmenpumpens udedel placeres udvendigt på huset.

Hvad bruger en varmepumpe i strøm?

En varmepumpe giver typisk 3 kWh varme for hver 1 kWh, den bruger, og man kan derfor groft sagt dividere elprisen med 3, når man installerer en varmepumpe. Og når prisen for el nu er ca. kr. 2,12 pr. kWh, så udgør forbruget for en varmepumpe faktisk kun 71 øre pr. kWh.

Hvad er SCOP værdi for en varmepumpe?

Oversat, så angiver COP- eller SCOP-værdien virkningsgraden for varmepumpen – altså dens effektivitet eller ydeevne. Værdien er et udtryk for hvor mange kWh varme, som varmepumpen leverer for hver kWh strøm, den får tilført. Jo højere SCOP-værdi, jo mere varme kan varmepumpen levere for den strøm, som der bliver tilfært. Værdien skal altså derfor, være så høj som mulig.

Her er et eksempel: EN SCOP-værdi på 4,8 angiver, at den pågældende varmepumpe i gennemsnit leverer 4,8 gange så meget energi som den elektriske energi, den bruger.

Hvad er forskellen på SCOP og COP? Kort forklaret, så er forskellen, at COP-værdien viser varmepumpens virkningsgrad ved en given temperatur, mens SCOP-værdien viser varmepumpens virkningsgrad ved temperaturer fordelt ud over et år.

Hvor effektiv er en varmepumpe?

En varmepumpes effektfaktor er i dag på over 6, hvilket vil sige, at varmepumpen leverer mere end 6 gange så meget energi, som den selv forbruger. Installeres der en DC varmepumpe i et elopvarmet hus, så får man varme for godt seks kroner, for hver gang man betaler én. Derfor er en varmepumpe en særdeles god investering.

Hvad for en varmepumpe skal man vælge?

Når du sammenligner de forskellige varmepumper, så bør du som udgangspunkt hellere holde øje med SCOP-værdien frem for COP-værdien, da førstnævnte er mest retvisende.

Hvor meget larmer en varmepumpe?

Nogle varmepumper støjer langt mindre end andre. Men både luft til vand varmepumper og luft til luft varmepumper kan fås i støjsvage modeller. Oplysninger omkring hvor meget de enkelte varmepumper støjer, skulle gerne fremgå af informationsmaterialerne og hvis disse infomationer ikke er tilgængelige, så kan man altid spørge efter dem hos ens forhandler.

En god regel er enten at spørge din forhandler, eller betale lidt ekstra for varmepumpen og undgå stressende støj. Oftest, er de dyre varmepumper, dem som der er mest lydsvage, og de billige varmepumpers støjniveau er hyppigt op til 10 dB højere end de dyere modeller. Et god råd, er altid at tjekke varmepumpens støjniveau inden køb.

Her er nogle råd til, hvordan du ofte begrænser varmepumpestøj:

En god ide, er at “frede” områder såsom soveværelse, stue og terrasse. For at undgå unødvendig støj på de udvalgte steder, så skal man anbringe varmepumpen et stykke fra vinduerne ind til de fredede rum.

Flyt ikke støjen ind til naboen: Man skal selvfølgelig sikre sig, at man ikke bare “freder” sine egne omgivelser, men man skal samtidig sikre sig, at man ikke flytter problemet ind i naboens soveværelse, stue osv. En passende afstand vil være at placere varmepumpen minimum 5- 10 meter fra omgivelser som ikke må blive påvirket.

Benyt evt. støjskærme og vibrationsisolatorer: Støjskærme er nemlig ret effektive, og man kan faktisk formindske støj med 5 – 10 dB. Samtidig kan man i hvert hjørne af varmepumpen påsætte vibrationsisolatorer, der dermed begrænser vibrationerne og således støjen.

Hvor ofte skal man servicere en varmepumpe?

For at få det meste ud af din varmepumpe, så vil det være fordelagtigt med en årlig varmepumpeservice, så du sikrer dig, at din varmepumpe fungerer optimalt, samtidig med at den udnytter energien på den mest optimale og den mest økonomiske måde. Udover den økonomiske fordel, så er det faktisk også lovpligtigt at få foretaget et eftersyn af sin varmepumpe.

Varmepumpen vil nemlig altid tiltrække støv, hvilket har den effekt, at det påvirker luftgennemstrømningen negativt og indedelen vil blive forringet gradvist. Jo mere støv som samler sig i varmepumpen, jo mere vil din elregning blive påvirket og omkostningerne til at genere varme vil stige. Dette skyldes at varmepumpen skal arbejde hårdere, for at opretholde den samme konstante temperatur.

Hvor længe holder en varmepumpe?

I forhold til investeringen er det meget vigtigt at få den forventede levetid af vide. Gennemsnitslevetiden ligger på omkring de 15 år. Det er vigtigt at huske på, at klimaet her i Danmark sandsynligvis er anderledes end klimaet i varmepumpens oprindelsesland. De danske vintre skifter rigtig meget mellem tø og frost, og det stiller ekstra krav til varmepumpens holdbarhed – så sørg for, at varmepumpen er beregnet til det danske klima.

Du kan kontakte en forhandler af varmepumper for at høre mere omkring mulighederne for installation af en varmepumpe.

Hvad koster en varmepumpe?

Der er en relativ stor spredning når man taler omkring prisen på varmepumper, og prisen er også afhængig af, hvilken varmepumpeleverandør og hvilken varmepumpemodel du vælger, og som du har tænkt dig at anskaffe til dit hjem, sommerhus, garage osv. Foruden prisen på selve varmepumpen, så er der også en stor spredning i prisen når det drejer sig omkring, hvad det koster at få monteret en varmepumpe.

Når du skal vælge din nye varmepumpe, så sørg for at vælge en varmepumpe som netop kan leve op til dine behov. Herefter kan du kontakte en leverandør nær dig, for at få et tilbud på både varmepumpe samt monteringen.

 

Written by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>