Undgå skader og smerter med sportssåler

sportssaaler

Et aktivt liv er lig med et sundt liv. Hvad enten du dyrker sport på et højt niveau, eller du primært får pulsen op ved motion i dagligdagen, så medvirker et aktivt liv til at give dig både fysisk og psykisk velvære. Kroppen har brug for at blive udfordret og udfoldet – specielt hvis hverdagen består af stillesiddende arbejde. Samtidig er motion med til at udløse endorfiner i kroppen – et hormon, som giver et overskud i hverdagen og som faktisk kan gøre dig afhængig af fysisk aktivitet. Ja, fordelene er uendelig mange, og derfor kan det være et voldsomt slag for ens livskvalitet, hvis kroppen pludselig ikke længere tillader dig at være aktiv.

Det kan ske af mange årsager. Det kan være et medfødt problem, eller det kan komme som et uheldigt resultat af længerevarende belastning forskellige steder i kroppen. Disse typer af skader kræver som regel en længere periode med restitution, og det kan være en forfærdelig tid, hvis man er vant til at have benene på nakken. Der findes dog metoder, som gør, at du ikke behøver at døje med skavanker af den ene eller den anden art. En af de effektive metoder er såkaldte sportssåler, der i rigtig mange tilfælde kan velsigne dig med et smertefrit liv.

Hvad er sportssåler?

Sportssåler findes i forskellige varianter fra forskellige producenter, men fælles for dem alle er, at de skal forebygge og behandle smerter. Du kan eksempelvis prøve sportssåler fra Align Footwear, der udviklet til at give sportsudøveren den optimale støtte og stødabsorbering. Ved at ”tvinge” fødderne og dermed også kroppen i den rigtige position, øger man forudsætningerne for at forbygge diverse skader.

Dyrker man sport over længere tid i en unaturlig positur, fremprovokerer det ofte smerter, som kan være vanskelige at komme af med igen. Det samme gælder for stødabsorberingen, der skåner kroppen for hårde og ubehagelige stød, når man eksempelvis er en flittig løber.

Hvilke skader forebygger sportssåler

Hvornår kan disse indlægssåler så hjælpe dig. Eller sagt på en anden måde: Hvor skal du have ondt, for at et par indlægssåler kan være vejen ud af smerterne? Sportssåler kan forebygge og behandle en bred palet af lidelser, da mange smerter stammer fra en dårlig kropsholdning eller et usundt miljø for dine fødder. Her følger en række af de typiske lidelser, som kan forebygges med de rigtige sportssåler.

Hælspore: Problemer med smerter i hælen er et udbredt problem. Hælspore opstår, fordi der opstår en slags forkalkning af senerne omkring hælen, som kan udløse store smerter. Læs mere om behandling af hælspore her.

Skinnebensbetændelse: Mange aktive løbere har oplevet skinnebensbetændelse. Det opstår ved den store skinnebensknogle og kan både komme til udtryk ved smerter lige under knæet eller helt nede ved anklen. Indtager du en forkert hofte- eller knæstilling under løb, eller er din løbestil uhensigtsmæssig, kan du blive ramt af betændelsestilstanden.

Løberknæ: I samme boldgade finder vi løberknæet, som bliver fremprovokeret ved gentagende belastning af knæløbet. Som navnet antyder, ses det ofte hos løbere, fordi belastningen kan skubbe det kraftig senebånd (tractus iliotibialis) henover lårbensknoglen og dermed skabe betændelsestilstand i senen eller den underliggende slimsæk.

Springerknæ: En anden knælidelse, der rammer mange idrætsudøvere, er springerknæ. Man oplever smerterne ved et springerknæ i senen lige under knæskallen, som ligeledes skyldes en betændelsestilstand som resultat af en overbelastning – eksempelvis fra idrætsgrene som styrkeløft og badminton. Springerknæ kan også opstå på grund af dårlig kropsholding – eksempelvis hvis man er platfodet.

Ondt i lænden: Det er dog ikke kun smerter i fødder og ben, man kan komme til livs med sportssåler. Også længere oppe på kroppen, nærmere bestemt i lænden, kan man forebygge og behandle smerterne. Smerter i lænden forekommer fra nederste ribben til overgangen mellem balle og lår. Godt og vel halvdelen af alle voksne vil før eller siden opleve disse smerter.

Written by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>