Seniorrejser til Afrika uden at det skal koste en formue

seniorrejser til Afrika

 

Afrika har et hav af store oplevelser for seniorer til billige penge. Det gælder både hvis man vil opleve det famøse dyreliv, den smukke natur eller storbyer. Ønsker man at spare lidt på pengepungen, men ikke på oplevelserne så vil en programlagt og fastlagt rejse være sagen. Her er der skruet op for attraktioner og eventyret uden at priserne bliver svimlende høje. Læs mere om seniorrejser til Afrika her.

Har man lyst til at komme tæt på et af  menneskets tætte slægtninge kan man komme på en rigtig ”abe” rejse til Uganda. Her venter én en nærmest unik chance for at se de sjældne og udrydningstruede bjerggorillaer i deres naturlige omgivelser ude i regnskoven i Bwinidi National Park. Parken er hjemsted for hele 400 af de kun 900 nuværende gorillaer. På turen er der endvidere potentiale for at møde flere forskellige abearter, da hele 10 arter lever i regnskovsområdet. Foruden aber er der også en traditionel safarikørsel på turen i den smukke Murchison Falls National Park. Her lever blandt andet bøfler, elefanter, giraffer og leoparder og i den store Nilen findes også de store nilkrokodiller.

I det sydlige Afrika venter store eventyr til små penge. I en god cocktail af det bedste fra Botswana og Zimbabwe eller Sydafrika får man safari, natur og kultur i en fantastisk blanding. Botswana er i sig selv et besøg værd, men i sammenspil med en af de andre lande, bliver turen endnu bedre. Botswana er kendt for deres unikke Okavango Delta. En rigtig naturperle på hele 15.000 km2. Det fantastiske vandsystem tiltrækker store strømme af dyr til de omkringliggende reservater. Her kan man opleve alt fra planteædere til rovdyr til fugleliv. På en safaritur til Botswana kan man heller ikke komme udenom Chobe National Park, som er et stort hjemsted for elefanter. Floden Chobe er nøglen i parken, og på en sejltur her kan man rigtig se livet inden på bredden.

Zimbabwe har også flere fantastiske nationalparker, som man kommer til, hvis man vælger at kombinere Botswana og Zimbabwe. Heriblandt det skønne Matobos National Park, hvor der findes både sorte og hvide næsehorn, og så Hwange National Park, som har det største antal pattedyr i verden. Vælger man omvendt at kombinere Botswana med Sydafrika så venter der også én safari i det enorme og populære Kruger National Park. En park som er hjemsted for millioner af dyr, og her er et godt potentiale for at se dyrene fra Big Five. Begge ture tager endvidere end med ud til det imponerende og brusende Victoria Falls, som alt afhængig af årstiden og vandstrømmen har flere forskellige aktiviteter at byde på.

Sydafrika har alene en masse at tilbyde og her forekommer oplevelserne stort set på stribe. En af de berømte ruter, hvor man får et lille indblik i landets smukke natur, er på Garden Route. En rute som strækker sig langs sydkysten, gennem nationalparker, storbyer, vinlandet og mindre kystbyer. Her får man virkelig meget for pengene i en blanding af safari, kultur og natur. Eksempelvis kan nævnes vinsmagning i Stellenbosch, safari i Addo Elephant Park, vandring i Tsitsikamma National Park og besøg i de unikke drypstenshuler ved Cango Caves.

Derudover er det også muligt at komme på en indholdsrig safaritur, hvor man tilmed får smukke naturoplevelser med i pakken. Kruger National Park er den største nationalpark i Sydafrika og huser alt fra de store katte til store mængder af elefanter. Her står såvel klassisk safarikørsel som vandresafari på programmet samt overnatning ude i naturen, hvis man ønsker dette. Derudover besøger man også den smukke Panoramarute, der har et usædvanligt og fascinerende landskab.

Written by