Sådan arrangerer du den perfekte fest

Fest med DJ

Skal du holde rund fødselsdag? Fejre afsluttet uddannelse? Eller noget helt tredje? Der er mange gode grunde til at holde en fest. Når først du har besluttet dig for at holde festen, er der nogle praktiske ting at holde styr på. Denne guide hjælper dig til at huske de praktiske ting, så du kan få arrangeret den helt perfekte fest, hvor klokken bliver fem, før gæsterne går hjem!

1.      Budget

Som en del af planlægningen er det vigtigt at lægge et realistisk budget for festen. Det hjælper dig til at holde styr på, hvor mange penge du har til de forskellige ting. Fordelen ved et budget er også, at du ikke efterfølgende får en grim overraskelse over, hvor mange penge du har brugt på festen.

2.      Lokation

Når du har lagt dit budget for festen, er det tid til at finde den rette lokation for festen. Skal festen holdes hjemme eller skal du leje et lokale? Måske kender du til et lokale, hvor du må holde din fest. Vælger du at leje et lokale, er det vigtigt at undersøge, om du overhovedet må holde fest i lokalet, og om det er i orden for eventuelle naboer.

3.      Musik

Musik er alfa omega for en god fest! Når du har fundet den rette lokation for din fest, er det tid til at tænke på musikken. Det kan være utrolig besværligt at lave den rette playliste til festen. Derfor vælger mange at leje en DJ. Du kan selv vælge, hvilken DJ du ønsker. Book den DJ du synes passer bedst til din fest. Vælg f.eks. en kendt DJ som Thomas Madvig eller Jean Von Baden eller vælg en sej kvindelig DJ som f.eks. Nicoline Toft. En professionel DJ kender til vigtigheden, af at musikken er den rette, og ved hvordan man sætter gang i festen.

4.      Mad og drikke

Overvej om festen skal være med middag eller ej. Er det en fest med middag, skal du overveje om du selv vil lave maden eller bestille det hos et cateringfirma.

Skal festen blot være til dans og drinks, kan du købe forskellige snacks, som du kan servere for dine gæster. Du kan f.eks. sætte små skåle frem med chips, nødder og lignende snacks.

Vigtigt er det også, at sørge for at der er drikkevarer nok til hele aftenen. Køb rigelige mængder så baren ikke løber tør. Er der drikkevarer til overs, kan du altid gemme dem til en anden festlig lejlighed. Et god tip er at købe plastikservice. Så slipper du for en kæmpe opvask. Og skulle uheldet være ude at noget bliver tabt, så er der ikke noget der går i stykker.

5.      Pynt

Ej at forglemme er et festligt pyntet lokale også vigtigt. Det skaber den helt rette feststemning, når gæsterne træder ind i et flot pyntet lokale. Der findes et hav af forskellige festartikler som både er farverige og festlige. Pynt f.eks. lokalet med en masse farverige balloner, guirlander og flag. Det er kun din fantasi som sætter grænser.

Written by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>