Ny altan? Dette skal du være opmærksom på

altan

Sommeren er så småt ved at indtage Danmark, og vi kan forhåbentlig se frem til mange gode stunder i solen i den kommende tid. Ved stranden, til grillfester eller måske ude på altanen, hvis man da er så heldig at have sådan en. Har man ikke et hus eller en lejlighed med dertilhørende altan, er det måske nu, man skal gøre noget ved det. En altan er fantastisk, når morgenkaffen skal indtages, når middagssolen skal nydes eller når man sidder med en lækker drink om aftenen. Det gælder både, hvis man er husejer eller er bosiddende i en lejlighed. Altaner kommer i særdeleshed til sin ret, når man bor i en lejlighed i byen, hvor det nogle gange kan være lidt besværligt at tage trapperne ned for at få noget frisk luft. Men hvad skal man være opmærksom på, når man vil udleve drømmen om en altan?  

Få tilladelsen på plads

En ny altan kan være fantastisk til mange formål, og flere og flere vælger at lave denne tilbygning på huset eller lejligheden. Men en altan kan ikke bare lige uden videre bankes op på bygningens facade. Som med alle andre tilbygninger kræver det en byggetilladelse, og det er kommunen, der vurderer, om byggetilladelsen skal gives. Derfor må du under ingen omstændigheder påbegynde byggeprojektet på egen hånd, inden godkendelsen er på plads – det kan i så fald blive en dyr fornøjelse. I forhold til byggetilladelsen lægger kommunen blandt andet vægt på altanens størrelse, og det er specielt for at tage hensyn til de øvrige beboere i bygningen eller området. Altanen kan blive så stor, at den skygger for underboen eller forstyrrer naboen privatliv, og så er det meget vanskeligt at få en byggetilladelse

Overlad det til fagfolk

Medmindre du har hænderne skruet ualmindelig godt på og har den nødvendige viden og tålmodighed til at få byggetilladelsen i hus, kan du overlade hele processen til fagfolk. Virksomheder med speciale i altaner har mange års erfaring med byggetilladelser, æstetisk sans og kompetencer til at få monteret altanen på den rigtige måde. Et godt bud på et firma kunne være HB Trapper, der er eksperter i altaner. Her får du både den nødvendige rådgivning, hjælp med byggetilladelsen, spændende design samt levering og montering af altanen. På den måde skal du ikke bekymre dig om noget, og du kan bare glæde dig til at nyde din nye, flotte altan. Du kan se HB Trappers store udvalg her.

Placeringen og børnesikring

Når du har besluttet dig for at erhverve dig en ny altan, er der flere beslutninger, du bør overveje nøje. Altaner er skønne, fordi man kan sidde i solen og hygge sig, men det kræver, at altanen bliver placeret hensigtsmæssigt. Der kan naturligvis være begrænsninger i forhold til, hvor på huset det rent praktisk er muligt at påmontere en altan. Men man kan med fordel overveje, om man ønsker sol på altanen morgen, middag eller aften eller placere den, så man får flest mulige soltimer i løbet af dagen. Derudover spiller udgangen til altanen en vigtig rolle. Døren skal for så vidt mulig åbne indad, så du ikke spilder unødigt med plads på selv altanen. Hvis man er børnefamilie, bør man også tænke på at børnesikre altanen med de nødvendige gelændere og værn.

Vælg de rigtige materialer

Det er naturligvis også vigtigt, hvordan altanen er designet, og hvilke materialer den består af. Her er der mange valgmuligheder, og det afhænger i høj grad af personlig smag. De fleste altaner er lavet af stål eller glas, og de har hver sin charme. Altaner af stål er flotte, specielt når de kombineres med trælister og træunderlag. Glasaltaner bliver dog også mere og mere populære. Dels ser det elegant ud, og dels er glasset med til at skærme for vinden og giver samtidig et mere frit udsyn. Uanset hvilken slags altan du vælger, vil du ikke fortryde det, og der venter med garanti mange hyggelige stunder i godt selskab under den danske sommersol.

 

 

Written by