Hvad skal man opleve i Afrika?

Hvad skal man opleve i Afrika?

Afrika er måske det mest u udforskede kontinent i verden, og hvert safariland i Afrika har hvert sine særpræg, og hvor man skal rejse hen i Afrika afhænger meget af, hvad det er, man gerne vil opleve. I denne guide vil du blive klogere på, hvad man bør overveje at opleve på en rejse til Afrika.

Tanzania

Tanzania er en af de mest populære safarilande i verden, og to af Afrikas mest kendte og populære safaridestinationer ligger i Tanzania. Destinationerne er Serengeti Natinal Park og Ngorongoro-krateret, som begge er på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.

Serengeti National Park

Serengeti National Park i Tanzania har et areal på 14.763 km2 og ligger mellem Victoriasøen, Lake Eyasi og Great Rift Valley. National Parken har været med til at sørge for, at en af de sidste store vandrende systemer, nemlig migrationen, stadigvæk er intakt og ikke ødelagt af menneskers indblanding, og parken er blevet kendt som verdens måske mest vildtrige område. Med græssavanne, busksavanne med spredte og karakteristiske akacietræer, og sin årlige dyrevandring, hvor op imod 1½ million gnuer, og over en kvart million zebraer indtager savannen efter føde og vand, så må Serengeti National Park i sandhed siges, at være en juvel indenfor verdenskulturarv.

Ngorongoro-krateret

Ngorongoro-krateret er verdens største uberørte vulkankrater, og krateret er 610 meter dybt og vulkanens flade bund har et areal på hele 265 km2. Ngorongoro-krateret indrammer et meget varieret dyreliv, som er bestående af både elefanter, næsehorm, geparder, sjakaler, antiloper, gnuer og mange mange flere af Afrikas vilde dyr. Mere end 25.000 større pattedyr, lever nede i krateret.

Ngorongoro-krateret er ubetinget et af verdens helt unikke naturvidundere, og er også for mange et “must”, når der skal udvælges safariparker til “to-do” listen.

Ngorongoro’s kraterlignende formation er opstået eftersom at en vulkan er synket sammen efter et stort nedbrud, og i dag er Ngorongoro-krateret et yderst frodigt og smukt område.

Mount Kilimanjaro

Vil du gerne prøve kræfter med Afrikas højeste bjerg, Mount Kilimanjaro? Bjerget strækker sig 5.895 meter over havets overflade. For mange er Mount Kilimanjaro kendetegnet med eventyr, udfordring, skønhed og ikke mindst – noget alle gerne vil opleve.

Man kan bestige Mount Kilimanjaro via flere forskellige ruter, men de mest kendte ruter er, Marangu ruten og Macheme ruten, og begge ruter kan noget ganske særligt. Ruterne byder bl.a. på forskellige landskaber, semi-tropiske samt frodige regnskove og naturligvis – vilde dyr.

Kenya

Hvis du drømmer om at opleve safari i Afrika, ja så kommer man ikke udenom Kenya. Kenya er de bedste safarilande i Afrika, og her kan du bl.a. opleve Karen Blixen Camp og Masaierne samt sneklædte Kilimanjaro.

Karen Blixen Camp

Karen Blixen Camp er et af Akrikas førende camps indenfor økoturisme og er beliggende i Mara North Conservancy, et område der er en vigtig del afdet berømte Masai Mara.

Karen Blixen Camp’s økosystem er hvert år vært for den verdenskendte migration, hvor over en million gnuer, zebraer og gazeller, vandrer fra Serengeti sletten til Masai Mara, og som i deres søgen efter føde og vand krydser den farlige Mara flod.

Karen Blixen Camp er i særdeleshed kendt for sin grønne CSR strategi, hvor campen arbejder seriøst med at forbedre de lokale Masaiers leve- og uddannelsesforhold. Udover Masaiernes forhold, så arbejder Karen Blixen Camp også seriøst med naturbeskyttelse til gavn for Afrikas fantastiske dyreliv.

Safariens hjemland

Hvis du gerne vil opleve Kenya, så er det naturligvis lig med masser af fantastiske safarioplevelser. Derfor vil det være en fordel at besøge en af de fantastiske parker, som du finder i Kenya. Og der er ikke mindre end 17 af slagsen. Udover de 17 nationalparker i Kenya, så er der også 12 reservater og 6 marinereservater, så der er absolut rig mulighed for at få en på opleveren, og opleve de vilde dyr i deres rette element.

Her kan du læse mere omkring safari i kenya og de forskellige nationalparker.

Written by