Guide: Mac eller PC?

Mac-eller-pc

Der findes rigtig mange svære spørgsmål her i livet, og man kan være lodret uenig med andre om mange ting. Et spørgsmål, som måske ikke er decideret eksistentielt, men som alligevel kan bringe ophedede diskussioner frem er, om man skal vælge PC eller Mac. I en tid, hvor mobile enheder tordner frem på markedet, kan man spørge sig selv, om vi overhovedet har brug for bærbare computere? Smartphones og tablets er særdeles brugbare til mange gøremål, men de kommer til kort, når det handler om eksempelvis arbejdsrelaterede opgaver og gaming. Så jo, vi har stadig brug for computere med solid kapacitet, og her er befolkningen altså splittet.

PC eller Mac-mand?

For mange mennesker er det et spørgsmål om principper og erfaringer, når man enten vælger at hellige sig PC eller Mac. I den danske sitcom “Klovn” er der en sjov episode, hvor Frank Hvam mener at kunne definere en ekspedient fra EL-giganten til at være PC-mand blot baseret på hans udseende. Frank har så ikke ret i sin spådom, men det indikerer meget godt, at der er en generel opdeling. Men hvad skal man så vælge? PC eller Mac? Det er vanskeligt at gøre sig til dommer over, for det handler meget om formålet og prisen. Men her følger nogle forskellige karakteristika ved de to typer.

Batteritid

En af de helt store fordele ved en bærbar computer er, som navnet antyder, at den kan tages med overalt. Her er det for mange vigtigt, at den kan holde strøm, så man ikke febrilsk skal finde en stikkontakt, inden det hele går i sort. På dette parameter må Mac siges at være det bedste valg. En Mac kan holde strøm i 5-6 timer, mens en PC typisk ikke holder meget længere end 2-3 timer. Det er bare en belastning, at man skal være opmærksom på at opholde sig et sted med strøm, hvis man skal udføre noget vigtigt på sin bærbare. Men har man eksempelvis en HP computer og er ivrig efter at få længere batteritid, så kan man vælge at opgradere til et HP batteri med en højere kapacitet.

Styresystem

En anden forskel på de to typer af computere er operativsystemet. I en Mac skal man navigere rundt i Mac OS X, mens du på en PC finder Windows. Mange mennesker er flasket op med Windows, og derfor holder man sig til det. Det samme gør sig gældende for den yngre generation, der nærmest er født med en Iphone i hånden og derfor er vant til det system. Styresystemet på en Mac regnes af mange for at være mere brugervenligt og intuitivt, men i og for sig kan det ikke mere end Windows. Derimod er Mac OS X mere standardiseret, mens man med Windows nemmere kan tilpasse systemet sine egne behov. Til gengæld vinder Mac stort i forhold til opstartstid. Det tager ikke mange sekunder fra, at man tænder sin Mac, til at man er klar til at arbejde, surfe eller hvad man nu vil. På de fleste PC’er skal man væbne sig med tålmodighed.

Design

Et af de punkter, hvor Mac virkelig har medvind, er på designet. Med det elegante og stilrene metal-look har Apple formået at ramme en meget bred målgruppe, og for mange uden den store tekniske indsigt er designet noget af det vigtigste. Det skal jo se godt ud, når vi hiver computeren op for at arbejde på er trendy café. Det ser bare lidt mere tjekket ud med en Mac end en PC. Foruden selve looket har Apple også haft stor succes med at skabe computere, der er tynde og ikke vejer meget, hvilket gør dem nemme at transportere. Man kan naturligvis også finde PC’er i flot design, men her er Mac klart i førersædet.

Prisen

Der er en generel opfattelse af, at Mac-computere er dyre, og mange med antipati for Mac mener, at man blot betaler for designet. Designet spiller bestemt en rolle på prisen, men det er en unuanceret at mene, at det udelukkende er designet, der skyder prisen i vejret. Mac er en solid computer på mange måder, men udvalget er langt fra ligeså stort som PC. Du kan finde en PC fra et hav af producenter og i mange forskellige varianter, og derfor er det også muligt at finde en computer til en noget mere overkommelig pris. Selvsagt bliver kvaliteten også derefter, men som nævnt handler det meget om formålet med at anskaffe sig en ny computer. Vælger man derimod en PC til samme pris som en Mac, får man et computer, der er fuldt ud på højde med Apples eksklusive produkter.

 

 

Written by