Grønne kaffebønner – god kaffe

Grønne kaffebønner

Er du typen, som er den helt store kaffe entusiast, og som er på jagt efter at få de helt rigtige smage og aromer frem, og udnytte kaffebønnerne på den mest smagfulde måde? Hos Huset-Inde vil vi give dig gode råd til, hvordan du finder de bedste rå grønne kaffebønner, som du selv kan male, så du kan eksperimentere med at få den helt rigtige kaffesmag som du ønsker.

Hvad er grønne kaffebønner?

Grønne kaffebønner refererer i sagens natur til ikke-ristede modne eller umodne kaffebønner. Denne type af kaffebønner har været under behandling således at den ydre skal på kaffebønnen og slim fra kaffeplanten er blevet fjernet. Derimod har de rå kaffebønner stadigvæk et intakt vokslag på ydresiden.
Det vil sige, at når du vælger at købe grønne kaffebønner, så får du kaffe i sin rå form, og så skal du selv stå for selve ristningen af din kaffe. Hvis du er på udkig efter kaffebønner, som blot skal males før de kan anvendes til brygning, så kan du f.eks. købe grønne kaffebønner, som er god kaffe. Udover smagen – hvad så med den etiske del? En god kaffe kræver også en god behandling med respekt for kaffeproducenterne. Du kan derfor med fordel købe dine grønne kaffebønner, som er mærket med Direct Trade.

Grønne kaffebønner med Direct Trade

Med Direct Trade kaffe, så køber du  grønne kaffebønner, som er skabt i en handelsmodel, hvor man skærer mellemhandlere væk og, og hvor man derimod stiler efter et langsigtet samarbejde med kaffeproducenterne, hvor der skal udvikles et produkt af højeste kvalitet. Grønne kaffebønner med Direct Trade mærket tilgodeser både de etiske forhold, og samtidig sikring af en høj smagskvalitet.
Alt dette indebærer at der bliver skabt muligheder for at kaffeproducenter, kunder og ikke mindst kaffenydere kan møde hinanden, udveksle erfaringer og dermed lære af hinanden og rette mod det samme mål.  Nemlig at producere bæredygtig kaffe med en fantastisk smag og med en fantastisk historie.

Hvordan rister man kaffebønner?

Når du selv vælger og riste dine egne kaffebønner, så vil det give dig et helt andet syn på kaffe, og så er det faktisk ikke så svært at komme i gang med. Så er fordelen også, at når du selv vælger at riste dine kaffebønner, så er du også selv i fuld kontrol og kan bestemme om det f.eks. skal være lys ristning, mellem ristning eller mærk ristning. Du kan f.eks. også vælge om du vil blande de forskellige ristninger. Dette kan være lige fra en blanding mellem mørkristede bønner med lysristede til at blande med vaniljestænger, appelsinskaller eller kanel.

Det er let at riste de grønne kaffebønner i ovnen

Du behøver ikke at anskaffe noget særligt udstyr for at riste kaffen i dit hjem. Alt som du behøver at bruge er en bageplade og en ovn.

Det kan være fornuftigt at have en ekstra bageplade at lægge kaffebønnerne over på til selve kølings processen, når man er færdig med at riste kaffen.

1. Tænd ovnen

Første trin er at tænde for ovnen – og husk først at sætte kaffebønnerne ind, når ovnen er helt varm. Ovnen skal være mellem 220-250 grader. En lav temperatur giver en længere ristetid, hvor bønnerne har bedre tid til at karamellisere. Hvis du derimod anvender en højere temperatur, så giver dette en kortere ristetid, men sikrer at karamelliseringen i bønnen foregå. Det kan veksle i mellem forskellige bønner, hvor lange ristetiderne er for de forskellige. Det er her man skal prøve sig frem.

Vigtigst af alt, er at temperaturen ikke er for lav.

2. Fordel de grønne kaffebønner på bagepladen

Fordel kaffebønnerne på bagepladen, så de grønne kaffebønner ikke ligger ovenpå hinanden. Kaffebønnerne udvider sig en hel del under selve ristningen.

3. Ristning af de grønne kaffebønner

Når du rister dine kaffebønner, så popper kaffebønnerne faktisk ligesom popcorn gør. Dog er det ikke helt med den samme styrke som popcorn. Her er der blot tale om at kaffebønnerne flækker, når olien inden i kaffebønnerne bliver varm.
Processen for dette kaldes som regel for et “pop”.

Kaffebønner skal poppe omkring to gange. Når kaffens giver første og andet pop, så giver det en idé omkring, hvornår kaffebønnerne er ved at være færdigristet, så dette er vigtigt at holde øje med.

4. Hold øje med kaffens første pop

Når først bagepladen med de grønne kaffebønner er blevet sat i ovnen, så vil man meget hurtigt kunne se, at de begynder at få en flot gylden kulør. Efter et stykke tid, omkring 6-8 min. i den forvarmede ovn, så vil det første pop begynde at lyde. Nogle af kaffebønnerne springer, og man kan også høre når de begynder at knække.

I princippet, så kan du allerede anvende kaffen, når først kaffebønnerne har foretaget det første “pop”. En kort ristning giver dig en kaffe med højere syrlighed og frugtfornemmelse, og meget af kaffebønnens friske karakter vil være gennemtrængende.

Det kan godt være en lidt speciel oplevelse med en helt lys ristet kaffe , og hvis du er ny indenfor kafferistning, så er det langt at foretrække, at man giver ristningen lidt længere tid.

5. Kaffens andet pop

Kaffens pop vil som regel ske fra 30 sek. til 3 min. efter første pop. Pas på med ikke at indstille temperaturen for lavt, for så er det ikke sikkert, at der vil komme et andet pop. Det er nemlig varmen, som der er afgørende for om trykket i bønnerne bliver højt.

6. Afkøling af kaffebønnerne

Kaffebønnerne vil afgive en del røg, så sørg for at åbne et vindue, når du åbner ovnen. Nu skal de grønne kaffebønner, gerne have en chokoladefarvet kulør. Samtidig vil der også være en del flager fra kaffebønnerne.

Du kan sagtens kværne disse flager sammen med kaffebønnerne – man behøver ikke at fjerne dem.

7. Lad kaffen hvile

Kaffen r bedst hvis den får lov til at hvile omkring et døgn. Hvis du ikke kan vente, så er det helt ok, at brygge en kande med det samme. Kaffen får dog mest karakter og fylde, når den får lov til at hvile et døgns tid.

8. Opbevaring af kaffe og holdbarhed

Den hjemmeristede kaffe kan stort set holde ligeså længe som den du køber færdigristet. Cirka to uger efter at kaffen er ristet, vil olien begynde at blive en smule harsk. Så den bedste smags oplevelse får du indenfor de første to uger.

Written by