Få gode råd til dit næste firmaarrangement

Firmaevent med foredrag

Det årlige firmaarrangement står for døren. Forventningerne blandt medarbejderne er enorme, og du vil for alt i verden ikke skuffe dem. Det er nu, at dine medarbejdere trænger til luftforandring, for nye impulser eller bare til at være sammen på en anden måde end i den rutineprægede hverdag.

Firmaarrangementer kan afvikles på et utal af måder, og er du bare lidt kreativ i planlægningsfasen, kan du som leder opnå stor værdi i form af ny energi og et endnu bedre sammenhold medarbejderne imellem.

Det kræver dog ofte, at du som ansvarlig for arrangementet viser engagement og en villighed til at give dine medarbejdere lidt ekstra. Naturligvis afhænger arrangementets omfang af budgettet. Der er således stor forskel på, om man er en national virksomhed med flere tusinde ansatte eller en lokal virksomhed, hvor medarbejderstaben er mere begrænset.

Under alle omstændigheder er det muligt at lave et arrangement, som bliver et samtaleemne ved kaffeautomaten langt ud i fremtiden. Vi giver dig her et par gode råd til, hvad du kan inddrage i dit arrangement.

Foredrag og underholdende indslag

Ønsker du at underholde eller inspirere medarbejderne, kan du med fordel hente hjælp udefra. Det kunne eksempelvis være i form af et foredrag fra en kendt personlighed, der enten suger publikum med ind i sit liv, eller som fortæller om emner, som de har særlige kompetencer inden for. Er der ikke lagt op til den helt store fordybelse, kan du også vælge en kunstner, der har det ene formål at få publikum til at grine og have en fornøjelig oplevelse. Det kunne være en standup-komiker eller anden form for entertainer, der leverer underholdning på højt niveau. Se eksempelvis et stort udvalg af artister, foredragsholdere og book foredrag her.

Der findes foredragsholdere til enhver lejlighed og en hver type firmafest. Måske du vælger en foredragsholder, som gør dine medarbejdere klogere på din branche, fordi han eller hun selv har bevæget sig inden for det område? Måske er det en person, der har levet et forunderligt liv, som kan inspirere og begejstre medarbejderne? Det kunne eksempelvis være en korrespondent, en sportsstjerne eller en erhvervsmand.

Fut i festen med liveband

Er det primære formål med firmaarrangementet, at folk skal have et brag af en fest og befinde sig på dansegulvet natten lang, så er det altid en succes med et liveband. Vi kender alle den type, der pludselig bliver en gudsbenådet DJ, og som hele aftenen står klinet op ad jukeboksen eller bagved pulten og spiller det ene nummer efter det andet, som egentlig kun han synes er fedt. Det slipper du for at høre på med et liveband. De kommer med deres eget set og giver den gas, så folk automatisk bliver trukket med ud på dansegulvet.

Også når det kommer til livebands findes de i et utal af afskygninger. Alt lige fra de kendte bands og solister til diverse kopibands, der kan strikke et set sammen, så det rammer lige i publikums smag.

Bryd de faste rammer

På de fleste arbejdspladser tilbringer man utrolig mange timer foran den samme skærm eller i de samme rammer hver eneste dag. Derfor kan man som festarrangør godt spekulere i at skabe noget luftforandring, når firmafesten skal planlægges. En fest i virksomhedens kantine kan sagtens blive en succes, men skal festen blive mindeværdig og anderledes, kan det være en god idé at bryde ud af de vante rammer. På den måde får man hverdagen endnu mere på afstand, og man kan udelukkende fokusere på at have en fornøjelig dag/aften med kollegaerne.

Hvilke ”uvante rammer”, man skal vælge, afhænger igen af størrelsen på medarbejderstaben, men det kunne eksempelvis være på en restaurant, hvor man kan sidde for sig selv og nyde god mad og kollegaernes selskab. Er der endnu mere luft i budgettet kan et ophold på en kro eller et konferencecenter være en oplagt mulighed, da det giver uendelige muligheder for diverse aktiviteter.

Teambuilding/fælles aktiviteter

I forlængelse af dette bør man for alt i verden sikre sig som arrangør, at firmafesten appellerer til alle medarbejderne – selvom det kan være svært. Det primære mål med en firmafest må dog altid være at ryste medarbejderne mere sammen, så fællesskabet hjælper til at skabe endnu bedre resultater fremadrettet for virksomheden.

Det gør man mest effektivt ved at få medarbejderne op fra stolene og ud i naturen. En oplagt mulighed er teambuilding, hvor man i fællesskab løser en række udfordringer for at nå et fælles mål. Her oplever man sine kollegaer fra en hel anden side, og man får også understreget, hvor den enkelte medarbejders kompetencer ligger.

Har man ikke lyst til at kravle over en høj mur eller bygge en tømmerflåde, kan mindre også gøre det. Det vigtigste er bare, at medarbejderne bliver trukket ud af hverdagen og får mulighed for at være sammen på en anden måde. Så er du næsten sikker på at ende ud med en firmafest, som bliver et samtaleemne langt ud i fremtiden.

Written by

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>